Samfundsfag

Mandage kl. 12.25 – 14.05

Vi lever i en tid, hvor store politiske spørgsmål om klima og miljø, sundhed og velfærd, flygtninge og indvandrere, krig og forsvar er blevet centrale for den politiske dagsorden. Efter folketingsvalget i efteråret 2022 med rekordmange nye partier, blev SMV-regeringen dannet ’hen over midten’, hvilket var et brud på den hidtidige blokpolitik.
Vi vil diskutere hvilken betydninger de nye politiske skillelinjer kan få for det politiske system. Måske bør vi i lyset af de globale udfordringer, for vores børn og børnebørns skyld, gøre op med de hidtidige forestillinger om partier og ideologier?

Nye begreber som ’antropocæn’ der egentlig har en geologisk oprindelse, peger på, at menneskene i dag sætter så stort et økologisk aftryk på Jorden, at vi kan kalde den nuværende epoke for ’menneskenes tid’.
Vi som mennesker har vænnet os til at se menneskeheden som de eneste, der skal tages moralsk hensyn til. Men har vi som mennesker ikke også et ansvar for Jordens økosystemer?
Hvordan bør vi forholde os til kommende generationers fremtidsmuligheder og for livet på Jorden?